Spring til indhold

Ny pædagogisk udviklingskonsulent hos Top Partners

Mia Mørck er ny pædagogisk udviklingskonsulent hos Top Partners. Med sin mangeårige erfaring fra blandt andet misbrugsområdet skal hun være med til at udvikle vores ydelser inden for det socialpædagogiske område.

Top Partners mander nu op med en erfaren socialpædagog i form af Mia Mørck.

Mia Mørck er uddannet socialpædagog og kommer med mange års erfaring med at arbejde med udsatte borgere, herunder på misbrugsområdet.

Som pædagogisk udviklingskonsulent her hos Top Partners skal Mia blandt andet være med til at udvikle vores ydelser inden for det socialpædagogiske område, herunder pædagogiske støtteopgaver.

Derfor kommer hun også til at spille en central rolle i vores søsterselskab, Center for Familiesundhed, der netop tilbyder en række ydelser til at understøtte trivsel hos borgere og/eller familier i relation til Servicelovens § 84 og § 85 samt Sundhedslovens § 83.

Højt til loftet

Ifølge Mia Mørck er det en stor styrke, at Top Partners tilbyder både pædagogiske ydelser og praktiske/sundhedsfaglige ydelser til udsatte borgere, idet kombinationen af flere fagligheder kan supplere hinanden rigtig godt .

”Top Partners’ meget helhedsorienterede tilgang tiltaler mig meget. Og det samme gør samspillet på kryds og tværs mellem de forskellige fagområder. Og så bliver jeg enormt inspireret, når der som her er højt til løftet, og vi kan sparre om de faglige udfordringer og løsninger,” siger Mia Mørck.

Passer borgeropgaver ved siden af

Sideløbende med stillingen som udviklingskonsulent vil Mia Mørck som pædagog varetage en række borgeropgaver, som hun allerede er på. Det styrker nemlig fagligheden at bibeholde en tæt kontakt til praksis.

”Det er vigtigt for mig at bevare og udvikle den gode relation til de pågældende borgere, da relationer betyder alt for både borgeren og os pædagoger,” siger Mia. 

Flere nyheder
15. april 2025

Top Partners søger sundhedsfagligt personale til ældreplejen 

Vi søger sundhedsfagligt personale til vores nye forretningsområde ældreplejen. Du bliver en del af en virksomhed med ordnede…

Læs nyhed
4. april 2025

Leder søges til nyt forretningsområde: Brænder du for ledelse, forretningsudvikling og høj kvalitet i ældreplejen? 

Er du en stærk holdspiller, som skaber tillid og engagement? Lyttes der, når du har noget på hjertet?…

Læs nyhed
4. april 2025

Top Partners søger sundhedsfaglige vikarer 

Vi søger lige nu sundhedsfaglige vikarer til at løfte en bred vifte af opgaver på bosteder, plejecentre, i…

Læs nyhed