Vil du være med til at skabe struktur, overblik og sammenhæng i en organisation i vækst, hvor dine beslutninger får en reel betydning i hverdagen? Så er du måske den rette til en central rolle som souschef hos Top Pleje.
Hos Top Pleje har vi travlt og oplever stor efterspørgsel på vores ydelser. Derfor søger vi en dygtig souschef til både at styrke den daglige drift og bidrage til den fortsatte udvikling af Top Pleje, så vi kan levere den bedst mulige helhedspleje til vores borgere.
Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på en stadig ny organisation, hvor udvikling, samarbejde, høj faglighed og omsorg for det enkelte menneske går hånd i hånd.
Om jobbet
Som souschef i Top Pleje får du en central rolle i den daglige drift og i udviklingen af organisationen. Du arbejder tæt sammen med ledelsen og er med til at sikre, at hverdagen fungerer for både borgere og medarbejdere.
Du vil have ansvar for planlægning og koordinering af vagter sammen med vores to planlæggere, understøtte medarbejderne fagligt og bidrage til at skabe struktur og overblik i en travl hverdag. Samtidig får du en undervisende rolle i organisationen, hvor du er med til at styrke medarbejdernes kompetencer og sikre en høj kvalitet i plejen, så vi kan leve op til vores mantra om at sætte mennesket i centrum.
Som souschef fungerer du desuden som stedfortræder for den daglige leder og træder til i ledelsesmæssige opgaver, når det er nødvendigt.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt. Du indgår i vagtberedskabet med en fast weekendvagt hver 4. weekend og kan desuden få vikaropgaver i vores søsterselskab, vikarbureauet Top Partners.
Dine hovedopgaver:
- Sikre en høj kvalitet i plejen og en god borgeroplevelse
- Sikre korrekt dokumentation i vores digitale platform KMD Nexus
- Udarbejde og vedligeholde vagtplaner for organisationen
- Bidrage til den daglige drift og koordinering af opgaver
- Fungere som stedfortræder for lederen ved behov
- Understøtte medarbejdere fagligt og indgå i undervisning og sparring
- Samarbejde tæt med ledelsen om udvikling af organisationen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse og har erfaring fra lignende funktioner
- Har erfaring med planlægning, koordinering eller drift i en plejeorganisation
- Har stærke samarbejdsevner og trives i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse
- Kan bevare overblikket og holde hovedet koldt i en travl og hektisk hverdag
- Har lyst til at tage en undervisende rolle og bidrage til medarbejdernes faglige udvikling
- Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at skabe overblik
- Er motiveret af at være med til at udvikle en virksomhed og sætte dit præg på en organisation i vækst
Vi tilbyder dig:
- En central rolle i en nyopstartet virksomhed med stor mulighed for indflydelse
- Muligheden for at være med til at forme arbejdsgange og struktur
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og ikke mindst på at sikre den enkelte borger den bedst mulige service
- Tæt samarbejde med ledelsen og korte beslutningsveje
- Et stærkt fællesskab og en arbejdsplads i udvikling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Send din ansøgning og CV til: jeanette@toppleje.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte adm. direktør og ejer Pia Larsen på 58 55 10 90 eller daglig leder, Jeanette Buhl-Madsen på 42 60 78 00.
Om os
Top Pleje er en nyoprettet virksomhed fra Slagelse med store ambitioner og et klart mål om at levere Danmarks bedste private ældrepleje. Stillingen er nyoprettet og giver dig masser af plads til at tænke nyt, tage ansvar og sætte dit præg – både på hverdagen, på driften og på virksomhedens udvikling.
Top Pleje er en del af Top Familien, der er en familieejet koncern fra Slagelse med over 25 års erfaring inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Som koncern leverer vi et bredt spænd af ydelser, og vi sætter en ære i at levere ydelser af høj kvalitet med troværdigheden i højsædet. Vi har et solidt samarbejde med flere kommuner og private borgere, og vi går hver dag på arbejde for at gøre en forskel for det enkelte menneske ved at tilbyde ydelser af høj kvalitet. Læs mere om historien her.