Spring til indhold

Når 1 + 1 giver 3

Et væsentligt element i den nye ældrelov er et tættere samspil mellem plejeleverandørerne og såvel civilsamfundet som andre aktører. Det vil Top Pleje gerne understøtte via samarbejder med blandt andet Røde Kors og FysioDanmark i Slagelse. 

Denne artikel er hentet fra Top Partners’ 25-års jubilæumsmagasin. Du kan læse hele magasinet HER. 
 

Hvordan kan kommuner og de private leverandører på den ene side og civilsamfundet på den anden side arbejde tættere sammen om at øge kvaliteten af helhedsplejen, fremme frivilligt arbejde og generelt give de ældre en så god hverdag som muligt? 

Det er et af de centrale aspekter af den nye ældrelov. Og det vil vi fra Top Plejes side gerne være med til at bane vejen for. 

”Vi har et stort ønske om at etablere samarbejder med civilsamfundet og andre lokale aktører, så vi i fællesskab kan levere den bedst mulige service til borgerne,” siger Jeanette Buhl-Madsen, leder af Top Pleje. 

Derfor er Top Pleje i dialog med to stærke og synlige lokale aktører i Slagelse-området, nemlig Røde Kors Slagelse og FysioDanmark Slagelse. Hvad de samarbejder går ud på, kan du læse mere om på disse sider. 

Røde Kors og Top Partners på fælles mission: Vil ud til mange flere borgere 

Sigtet med samarbejdet mellem Top Pleje og Røde Kors Slagelse er klart: Flere borgere bør kende og bruge Røde Kors’ mange lokale tilbud, som kan gøre en stor forskel i hverdagen. 

1 + 1 skal gerne give 3. 

Det er tanken bag det nye samarbejde mellem Top Partners og Røde Kors Slagelse.  

Målet er enkelt, men vigtigt: At flere borgere får kendskab til de mange lokale aktiviteter, som kan sikre fællesskab, tryghed og støtte i en til tider sårbar hverdag. 

Alene i Korsør og Slagelse står Røde Kors bag mere end 14 forskellige tilbud og aktiviteter, som spænder fra sorggrupper og netværkscaféer til vågetjeneste, patientstøtte i forbindelse med indlæggelser og besøgstjenester for såvel ældre som psykisk sårbare. Fælles for tilbuddene er ønsket om at skabe nærvær og sammenhold. 

Vil gerne ud til endnu flere borgere  

Desværre oplever Røde Kors Slagelse, at for få borgere kender til de mange tilbud.  

“Vi vil gerne nå ud til endnu flere borgere, end vi gør i dag. Der er mange, der ville have glæde af vores aktiviteter, men som simpelthen ikke ved, at de findes,” fortæller Lillian Nielsen, kasserer i Røde Kors Slagelse 

Det er netop her Top Pleje kommer ind i billedet, eftersom Top Plejes medarbejdere på daglig basis har kontakt med mange af de borgere, som kunne have gavn af Røde Kors’ tilbud. 

“Vi kan hjælpe med at formidle det gode budskab. Vores medarbejdere møder dagligt borgere, som måske står uden et netværk, har brug for en sorggruppe eller savner nogen at tale med. Her er det oplagt for os at have Røde Kors i baghovedet, når vi besøger den enkelte borger og dermed bygge bro til deres mange fine aktiviteter i lokalområdet,” siger Jeanette Buhl-Madsen, leder af Top Pleje. 

Supplerer hinanden godt 

Samtidig har Røde Kors via eksempelvis sin vågetjeneste mulighed for at tage over dér, hvor Top Pleje må slippe, fortæller Jeanette Buhl-Madsen: 

“Vi har desværre ikke mulighed for at sidde hos en borger hele natten, men det kan de frivillige i Røde Kors’ vågetjeneste gøre. På den måde kan vi supplere hinanden og give borgeren en så god pleje som muligt.” 

Hjælp til selvhjælp 

Et samarbejde med den lokale sundhedsvirksomhed FysioDanmark Slagelse skal blandt andet bane vejen for bedre genoptræningsforløb for Top Plejes borgere og samtidig styrke Top Plejes personales kendskab til eksempelvis hjælpemidler. 

Hos sundhedsvirksomheden FysioDanmark Slagelse har man over 25 års erfaring med forebyggelse af skader, sygdom og livsstilssygdomme. 

Og den erfaring vil FysioDanmark gerne være med til at bringe i spil i ældreplejen via et samarbejde med Top Pleje. Det kan være at uddanne Top Plejes medarbejdere i brugen af hjælpemidler eller korrekt forflytning, men det kan i lige så høj grad være at agere sparringspartner og rådgiver i forbindelse med eksempelvis genoptræningsforløb efter en hospitalsindlæggelse. 

”Vi kan hjælpe med at komme med en helhedsvurdering af, hvad den enkelte borger har brug for af hjælp og derigennem bidrage til at lægge den bedst mulige genoptræningsplan,” forklarer Lars Nielsen, som er ejer af FysioDanmark Slagelse. 

Hjælp til selvhjælp 

FysioDanmark Slagelse begyndte som fysioterapeutklinik, men er i dag et omfattende sundhedshus, der har specialister tilknyttet inden for blandt andet massage, personlig træning, kiropraktik og kropsterapi. 

”Vi vil gerne via vores faglighed hjælpe borgeren til at kunne gøre mest muligt selv, så de også kan klare sig selv bedst muligt. For det er her, at det begynder at give mening for borgeren selv, for plejepersonalet og for samfundet,” slutter Lars Nielsen. 

Flere nyheder
30. oktober 2025

Sammen skaber vi fremtidens omsorg 

Top Partners har helt fra begyndelsen været en virksomhed i konstant udvikling. Og rejsen er slet ikke slut endnu, lyder det fra både…

Læs nyhed
30. oktober 2025

Top Partners: Meget mere end et vikarbureau 

På 25 år har Top Partners udviklet sig fra spirende vikarbureau til en etableret virksomhed i Slagelse med et bredt spænd af ydelser. Centralt i fortællingen om…

Læs nyhed
30. oktober 2025

Top Pleje vil være med til at forme fremtidens helhedspleje 

Ambitionen er klar hos Top Partners’ nye søsterselskab Top Pleje: At levere Danmarks bedste private helhedspleje og sætte sit præg på et ældreområde,…

Læs nyhed