Spring til indhold

Omtale af Top Pleje i Sjællandske

Top Pleje er nu officielt blevet godkendt som leverandør af helhedspleje i Sorø og Slagelse Kommune. I forbindelse med den nye ældrelov, der integrerer personlig pleje, praktisk hjælp og rehabilitering i ét sammenhængende forløb, får visiterede borgere også mere medindflydelse på, hvordan hjælpen i eget hjem tilrettelægges og udføres. Denne nyhed blev omtalt i Sjællandske Nyheder, hvor det fremgår, at Top Pleje nu leverer skræddersyet helhedspleje til de lokale borgere. 

Se nyheden i Sjællandske her

Trækker på 25 års erfaring 

Rigtigt mange borgere i Slagelse og Sorø vil allerede være på fornavn med navnet ’Top’. 

Top Pleje udspringer af Top Partners, hvor vi i mange år har leveret rengøring og praktisk hjælp til tusindvis af sjællandske borgere. Derudover har Top Partners siden år 2000 leveret personale til blandt andet sygehuse og hjemmeplejen. 

”Vi har opbygget utrolig meget erfaring gennem de seneste 25 år, og det er nogle erfaringer, som vi virkelig glæder os til at bringe i spil i regi af den nye ældrelov. Den opstiller nogle andre rammer end tidligere, men for os er opgaven den samme: At bidrage til at gøre hverdagen nemmere for de borgere, der har brug for lidt ekstra hjælp,” siger Pia Larsen, stifter af både Top Partners og Top Pleje.  

”I den forbindelse er vi glade for, at vi gennem mange år har haft et rigtig godt samarbejde med både Sorø og Slagelse Kommune, hvilket vi er sikre på, også kommer borgerne til gode,” tilføjer hun. 

Mulighed for at tilkøbe hjælp ned til en halv time 

Top Pleje henvender sig især til to typer borgere. Den ene er de borgere, der er kommunalt visiteret til pleje og praktisk hjælp i eget hjem. For dem er det gratis at skifte til en privat leverandør. 

Hos Top Pleje har visiterede borgere samtidig mulighed for at tilkøbe ekstra hjælp ned til en halv times varighed, hvis man i forvejen benytter Top Pleje.  

Den anden målgruppe er de borgere, som ikke er visiteret til hjælp af kommunen, men som gerne vil have en ekstra håndsrækning i hverdagen. Det kan være personlig pleje og praktisk hjælp, men det kan også være ydelser såsom ledsagelse til hospitalsbesøg, fester eller andre ture ud af huset, støtte i forbindelse med genoptræning eller hjælp til indkøb. 

Her har man mulighed for at købe ned til én times hjælp per gang. 

Leder efter medarbejdere 

I forbindelse med opstarten i Sorø og Slagelse leder vi aktivt efter udkørende medarbejdere med en social- og sundhedsfaglig baggrund. 

De bliver en del af en større organisation, der i forvejen rummer mange sundhedsfaglige medarbejdere, herunder blandt andet sygeplejersker. 

Læs mere om jobbet her: https://toppleje.dk/bliv-en-del-af-top-pleje/

Læs om Top Pleje i Sorø her: https://toppleje.dk/pleje-soroe/

Læs om Top Pleje i Slagelse her: https://toppleje.dk/top-pleje-i-slagelse/

Flere nyheder
18. marts 2026

Vær med til at forme fremtidens helhedspleje som souschef i Top Pleje

Vil du være med til at skabe struktur, overblik og sammenhæng i en organisation i vækst, hvor dine…

Læs nyhed
18. marts 2026

Center for Familiesundhed søger socialfaglige medarbejdere til meningsfulde §85-støtteopgaver i Slagelse og omegn

Vil du bruge din faglighed dér, hvor den virkelig betyder noget?Hos Center for Familiesundhed søger vi socialfaglige medarbejdere til meningsfulde…

Læs nyhed
30. oktober 2025

Når 1 + 1 giver 3

Et væsentligt element i den nye ældrelov er et tættere samspil mellem plejeleverandørerne og såvel civilsamfundet som andre aktører. Det…

Læs nyhed