Vi søger en rengøringsassistent m/k, der kan fungere som ferieafløser i ugerne 27-32. Har du rengøringserfaring og mod på at komme ud og besøge en masse borgere i forbindelse med dit arbejde? Så er det måske dig, vi søger. Vi kan tilbyde ordnede forhold, et godt arbejdsmiljø og løn i henhold til overenskomst.
Om jobbet
Hos Top Partners i Slagelse har vi i 20 år leveret rengøringsydelser af høj kvalitet til Fritvalgsordningen under Servicelovens § 83. Vi har kunder, der glæder sig til at få besøg af vores dygtige rengøringsassistenter hver eneste uge, og det skal de også kunne gøre hen over sommerferien.
Derfor søger vi engagerede og pålidelige rengøringsassistenter m/k, der kan fungere som ferieafløser hen over sommeren, nærmere bestemt i ugerne 27-32.
Der er opstart så hurtigt som muligt. Jobbet er i udgangspunkt på cirka 30 timer om ugen i de pågældende uger. Du vil typisk møde ind kl. 8, men arbejdstiden kan variere afhængigt af opgaven.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har rengøringserfaring – gerne fra tilsvarende jobs, men det er ikke et krav.
- Har bil og kørekort.
- Kan arbejde i ugerne 27, 28, 29, 30, 31 og 32.
- Kan tiltræde med det samme.
- Har en anmærkningsfri straffeattest.
- Er god til at tale med mennesker.
- Taler og forstår dansk.
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider.
Du vil modtage grundig oplæring inden opstart.
Om os
Hos Top Partners går vi hver dag på arbejde for at gøre en forskel for det enkelte menneske ved at tilbyde ydelser af høj kvalitet til den sundhedsfaglige sektor og det pædagogiske område.
Vi prioriterer gode forhold for vores medarbejdere og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone, tydelig ledelse, et struktureret samarbejde, et højt informationsniveau og lydhørhed. Vi har base i Slagelse og dækker hele Vestsjælland.
Vi kan tilbyde:
- Et trygt og godt arbejdsmiljø.
- Plads til smil i dagligdagen.
- Hensyn til den enkelte.
- Løn i henhold til gældende overenskomst.
Næste skridt?
Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at sende os en ansøgning med relevante attester og et CV på kontakt@toppartners.dk, ATT: Frit Valg.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Teresa Magnussen på telefon 58 55 10 91.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig…