Brænder du for struktur, kvalitet og samarbejde?
Er du en stærk holdspiller med øje for den mindste detalje – og elsker du at få kabalen til at gå op, når du jonglerer med vagtplaner og kørelister? Bliver du motiveret af at skabe overblik i en hverdag fyldt med både drift og administration – og vil du være en del af driften hver 4 weekend?
Ja? Så er det dig, vi leder efter som vores nye sundhedsfaglige planlægger!
Vores ældrepleje – TOP PLEJE – er en nyoprettet virksomhed her i Slagelse med store ambitioner og et klart mål: at levere Danmarks bedste private ældrepleje. Stillingen er nyoprettet og giver dig masser af plads til at tænke nyt, tage ansvar og sætte dit præg – både på hverdagen, på driften og på virksomhedens udvikling.
Om os
Top Partners er en familieejet virksomhed fra Slagelse, der blev etableret i år 2000. Vi leverer et bredt spænd af ydelser inden for det sociale og sundhedsfaglige område, og vi sætter en ære i at levere ydelser af høj kvalitet med troværdigheden i højsædet. Vi har et solidt samarbejde med flere kommuner og private borgere, og vi går hver dag på arbejde for at gøre en forskel for det enkelte menneske ved at tilbyde ydelser af høj kvalitet. Læs mere om vores historie her.
TOP PLEJE er et søsterselskab til Top Partners, og vi vægter kvalitet, faglig udvikling, et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde meget højt. Vi inddrager civilsamfundet fordi vi sammen kan gøre en stor forskel. Vores mål er at skabe den bedste private ældrepleje for borgerne og et stærkt fællesskab for medarbejderne. Vi tror på medinddragelse – og det er fundamentet for vores kvalitet i plejen.
Om jobbet
Som planlægger af ældreplejen har du en helt særlig nøglefunktion. Du er med til at sikre, at både borgernes behov og medarbejdernes arbejdstilrettelæggelse imødekommes gennem faglighed, samarbejde og nytænkning. Som sundhedsfaglig er du tæt på driften og har vagten hver 4. weekend.
Dine hovedopgaver:
- Udarbejde vagtplaner og kørelister i tæt samarbejde med ledelse, medarbejdere og borgere
- Sikre optimal dækning af vagter i driften, også ved sygdom og ferie
- Have løbende dialog med ledelse og medarbejdere om bemandingsbehov
- Deltage aktivt i driftsopgaver og bidrage til den daglige opgaveløsning
- Indgå i weekendplanlægning og være en del af vagtberedskabet hver 4. weekend
Hvem her du?
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse
- Du er vild med ældreområdet
- Du har lyst til at bruge din viden og din erfaring i en dynamisk virksomhed
- Du trives rigtig godt med vagtplanlægning og kørelister – og har indgående kendskab til opgaverne
- Du er fortrolig med dokumentationssystemer
- Du ser komplekse problemstillinger som udfordringer, der altid kan løses
- Du tror på, at fælles indsatser skaber et godt arbejdsmiljø
- Du kan arbejde i dagtimerne og hver 4. weekend
Vi tilbyder dig:
- En planlæggerstilling med stor medindflydelse
- Et tæt og udviklende samarbejde med ledelsen
- Et alsidigt job i en dynamisk, privat virksomhed med tæt kontakt til driften
- En uformel arbejdsplads, hvor samarbejde, respekt og trivsel er i fokus
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse senest 1. november 2025 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 15. september 2025.
Ansøgning fremsendes til: jeanette@toppleje.dk
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte leder, Jeanette Buhl-Madsen på 42607800 eller på mail: jeanette@toppleje.dk, hvis du har spørgsmål.
Persondata og rekruttering
Når du sender din ansøgning til os, behandler vi dine personoplysninger med det formål at gennemføre rekrutteringsprocessen. Du kan kontakte os, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger, og hvilke rettigheder du har ved at kontakte: Karin Jensen, karin@toppartners.dk