Spring til indhold

Den nye ældrelov er trådt i kraft: Hos Top Partners er vi klar  

Vi står klar til at servicere borgerne i henhold til den nye ældrelov. Med vores nye selskab, Top Pleje, er du sikret samme høje service- og kvalitetsniveau, som du kender det fra Top Partners. 

I dag, den 1. juli 2025, træder den nye ældrelov i kraft. Og dermed er banen kridtet op til en grundlæggende nytænkning af den måde, vi organiserer hjemme- og ældrepleje på i Danmark. 

Kort fortalt er Ældreloven en politisk reform, der skal være med til at sikre den enkelte borger bedre kvalitet og mere medbestemmelse i dagligdagen. Og den kommer grundlæggende til at forandre den måde, som både kommuner og private aktører udfører og organiserer hjemmehjælp på. 

Hos Top Partners hilser vi den nye ældrelov velkommen, og vi står klar til at løfte vores del af ansvaret. Derfor lancerer vi et nyt forretningsområde/brand, Top Pleje, der står klar til at videreføre den høje kvalitet og service, der er synonym med Top Partners. 

Vi har her nedenfor forsøgt at samle de væsentligste oplysninger om Ældreloven, og hvad den kommer til at betyde i praksis. 

Hvem bliver berørt af ældreloven? 

Det gør de borgere, der dels har nået folkepensionsalderen (som pt. er 67 år), dels har brug for pleje og omsorg og derfor er visiteret til det af kommunen. Det kan være som følge af nedsat psykisk, fysisk eller social funktionsevne. 

Borgere under folkepensionsalderen kan dog også godt blive omfattet af loven, hvis kommunen vurderer, at man opfylder betingelserne. 

Samtidig er det også vigtigt at understrege, at man som borger fortsat kan få hjemmehjælp, selvom man ikke opfylder ældrelovens betingelser. I så fald kommer man ind under Serviceloven. Top Partners og Top Pleje leverer ydelser til både Ældreloven og Serviceloven. 

Hvad betyder det konkret for mig? 

Hvis du som borger er visiteret til hjælp, og du opfylder ovenstående betingelser, er tanken med loven, at du vil opleve en højere grad af selvbestemmelse i hverdagen. For eksempel kan du selv være med til at bestemme, hvornår på dagen at hjemmehjælpen skal placeres. Du vil også i højere grad opleve, at det er det samme team af medarbejdere, der så vidt muligt kommer i dit hjem. 

Hvorfor kalder man det helhedspleje? 

Det er et centralt aspekt af Ældreloven, at hjemmehjælp i hjemmet og andre ydelser som f.eks. genoptræning eller andre former for støtte integreres i ét sammenhængende forløb frem for at være separate forløb. Hjælpen i hjemmet kan både være personlig pleje og omsorg samt hjælp til rengøring, vask og indkøb. 

Kan jeg stadig tilkøbe hjælp fra en privat leverandør? 

Ja, du har stadig som borger et frit valg i forhold til om du vil have din hjemmehjælp fra kommunen eller fra en privat leverandør. Hos Top Partners tilbyder vi også, at du som visiteret borger kan tilkøbe en række ekstra ydelser ud over den personlige pleje – f.eks. ledsagelse i forbindelse med besøg ud af hjemmet, ekstra tøjvask mv. 

Hvad kan jeg forvente af Top Partners? 

Hos Top Partners hilser vi Ældreloven velkommen og har derfor lanceret et nyt forretningsområde, Top Pleje, som netop tilbyder ældrepleje i eget hjem.  

Her vil vi videreføre de kvalitetsstandarder, som Top Partners har været kendt for gennem 25 år. Med os som privat leverandør kan du således være sikker på høj kvalitet, faguddannet personale, styr på tingene og muligheden for at tilkøbe ekstra ydelser helt ned til et kvarter. 

Du kan f.eks. tilkøbe følgende ydelser: 

  • Ledsagelse/støtte til ture ud af hjemmet og/eller gåture 
  • Hjælp til vedligeholdende genoptræning og rehabilitering 
  • Hjælp til indkøb 
  • Ekstra tøjvask, rengøring eller personlig pleje. 

Du kan også tilkøbe ovenstående ydelser, selvom du ikke er visiteret til hjælp af kommunen. Kontakt os, og vi finder en løsning, der dækker lige dine behov. 

Hvad gør jeg så nu? 

Du er altid velkommen til at ringe til os på vores hovednummer 58 55 10 90 eller sende os en mail. Så fortæller vi gerne nærmere om mulighederne og vores ydelser. 

For yderligere information om ældreloven henviser vi til denne fine gennemgang af loven på Ældre Sagens hjemmeside: https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/hjaelp-og-stoette/hjemmehjaelp/gode-raad/aeldreloven-2025-saadan-pavirker-den-dig  

Flere nyheder
12. august 2025

Vær med til at forme fremtidens ældrepleje som planlægger i TOP PLEJE

Brænder du for struktur, kvalitet og samarbejde?   Er du en stærk holdspiller med øje for den mindste detalje…

Læs nyhed
3. juli 2025

Mød den nye leder af Top Pleje

Jeanette Buhl-Madsen bliver ny leder af vores nye private hjemmepleje Top Pleje. Med Jeanette får vi en dygtig…

Læs nyhed
1. juli 2025

Center for Familiesundhed søger en medarbejder med social- eller sundhedsmæssig baggrund til en §85-støtteopgave

Hos Center for Familiesundhed, en del af Top Familien, søger vi lige nu en social- eller sundhedsfaglig medarbejder til en støtteopgave i…

Læs nyhed