Spring til indhold

Rengøring

Er du pensionist, bruger af hjemmeplejen, eller har du blot brug for lidt hjælp til det praktiske? Så tilbyder Top Partners alle former for praktisk hjælp.

Rengøring under Fritvalgsordningen – paragraf 83

Top Partners er en del af Fritvalgsordningen under Servicelovens § 83, der trådte i kraft 1. januar 2003. Vi har siden da leveret serviceydelser inden for hjemmeplejen og rengøring til borgere i adskillige kommuner.

Fritvalgsordningen betyder, at pensionister eller brugere af hjemmeplejen, der er er bevilget hjælp til praktiske opgaver i kommunen, frit kan vælge, om de vil have ydelserne leveret af kommunen eller af private firmaer. Er du som borger visiteret til hjælp, er det gratis at skifte fra kommunen til Top Partners, og vi er et godt alternativ til den kommunale hjemmepleje.

Vi har fokus på den enkelte borger. Vi ønsker at sikre bedst mulig behandling af vores kunder – både i forhold til respektfuld og omsorgsfuld kontakt i det daglige.

Top Partners er godkendt som privat leverandør i:

  • Slagelse
  • Sorø
  • Kalundborg
  • Næstved
  • Vordingborg
  • Faxe

Vi tilbyder at servicere borgerne inden for praktisk hjælp, dvs. rengøring, skift af sengetøj og tøjvask.

Tilkøb af ekstra rengøring i forbindelse med paragraf 83

Er du som borger bevilget til rengøring under Servicelovens § 83, og har du brug for yderligere praktisk hjælp? Så er det muligt at tilkøbe ekstra hjælp helt ned til en halv times varighed hos Top Partners. På den måde kan vi altid tilpasse hjælpen, så den passer specifikt til den enkeltes situation og behov.

Tilkøb af hjælp til bad

Har du som borger brug for hjælp til at bade, så kan du hos Top Partners bestille hjælp til dit bad – fra en halv times varighed, så hjælpen kan tilpasses helt det behov, som den enkelte borger har.

Til dig, der ønsker mere tid og overskud i hverdagen

Med hjælp til det praktiske i hverdagen, som f.eks. rengøring, opvask, tøjvask og lignende, kan du/I få mere tid til familien og fritidsaktiviteterne. Det kræver ikke noget af dig, inden vi kommer – vi klarer opgaverne for dig. Og du kan få servicefradrag for det – læs mere herom på Skat.dk.

Der er ingen former for praktiske opgaver, vi ikke kan løse

Har du nogle specifikke ønsker, som ikke er beskrevet på siden her? Så er du altid velkommen til at kontakt os til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt. Hos Top Partners kommer vi nemlig hele vejen rundt om dine behov. Så tøv ikke med at ringe til os på +45 58 55 10 91.

Som virksomhed er vi karakteriseret ved høj kvalitet og service, så du altid er i trygge hænder:

  • Vi har stabile og kvalificerede medarbejdere med anmærkningsfrie straffe- og børneattester.
  • Vores medarbejdere tilbydes løbende kurser i arbejdsmiljø og ergonomi.
  • Vi beskæftiger medarbejdere fordelt i kommunerne.
  • Vores medarbejdere bærer tydelig billedidentifikation.
  • Vi tilbyder en fast medarbejder, som vil være gennemgående i hjemmet og kun afbrudt af afløser ved ferie og sygdom.
  • Inden første besøg bliver du ringet op, så vi i samarbejde med dig planlægger, hvornår rengøringen skal udføres, hvilken ugedag, tidspunkt mv.

Flytte- og slutrengøringer

Vi kan løfte alle opgaver i forbindelse med flytte- og slutrengøring. Står du for eksempel med en forælder, der skal flytte på plejehjem og derfor fraflytte sin bolig, hjælper vi med at gøre boligen fraflytningsklar. Vi gør boligen rent fra kælder til kvist, så det er klart til at blive håndteret af ejendomsmægleren, klar til fotografering og klar til indflytning. Har du som pårørende brug for hjælp til flytte- eller slutrengøring, så tænk os gerne med ind i processen. Vi fjerner en byrde fra dine skuldre, så du har et større overskud til at være der for dine nærmeste.

Specialrengøringer

Installation i plejebolig

Vi tilbyder også flere former for hjælp til specialrengøringer. Er du eksempelvis pårørende til en forælder, der skal flytte på plejehjem, kan vi – ud over hjælp til rengøring af det fraflyttede hus – hjælpe med indflytning på plejehjem, hvor vi sørger for fuld installation i plejeboligen. Det giver dig og familien ro til at koncentrere jer om den nye situation.

Grovsortering og oprydning i hjemmet

Står du selv eller kender du én, der står i en situation, hvor hjemmet er vokset dig over hovedet, og tingene har hobet sig så meget op, at der er brug for en grovsortering og oprydning i hjemmet? Så hjælper vi med oprydning, sortering og bortskaffelse af affald. Det kan være oprydning i kælderrum, i skure og på altaner. Ofte sker oprydningen i forbindelse med et samarbejde med en sagsbehandler eller visitator. Vi har stor erfaring med at arbejde med alle faggrupper inden for det kommunale såsom handicap-, psykiatri- og ældreområdet.

Vi løfter opgaverne sammen med borgeren, de pårørende og de forskellige instanser

Hos Top Partners har vi ikke nogen skarpe hjørner. Vi kommer hele vejen rundt og tilpasser løsningen til den enkeltes behov og situation. Har du brug for hjælp til en af dine nærmeste, så er du altid velkommen til at ringe til os på +45 58 55 10 90 til en uforpligtende snak og høre nærmere om mulighederne for praktisk hjælp og støtte.

Vi udfører også erhvervsrengøring. Læs her mere her.

Lad os hjælpe dig!

Kontakt os for en uforpligtende snak, og hør nærmere om mulighederne for praktisk hjælp og rengøring.

Sådan gør du

Lyder Top Partners som det rigtige valg for dig til hjælp til din rengøring? Så kontakt visitationen i din kommune og oplys, at du ønsker at benytte os som din leverandør.

Du er også velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak på hverdage fra kl. 8.00 – 16.00.

Marianne Egeriis
Marianne Egeriis
Sundhedsfaglig koordinator 58 55 10 90
Tine Ladegaard
Tine Ladegaard
Sundhedsfaglig koordinator / Neurofeedback-træner 58 55 10 90
Karina Kristensen
Karina Kristensen
Sundhedsfaglig koordinator / Neurofeedback-træner 58 55 10 90
Charlotte Kit Merring
Charlotte Kit Merring

Her ses en af vores medarbejdere, Merethe, hos Karen fra Sorø. Hør hvad Karen har at sige om Top Fritvalg:

Bliv vikar hos Top Partners

Vi råder over et stærkt hold af velkvalificerede og veluddannede vikarer inden for sundhedssektoren, som ønsker at gøre en forskel for dem, der har brug for det.

Bliv vikar hos os